Involved

Involved

Katja Bjørn
27/10 2017 - 25/11 2017

Charlotte Fogh Gallery har den store glæde at præsentere Katja Bjørns soloudstilling ”Involved”. Udstillingen består af en omfattende videoinstallation og en række fotogravure, der alle handler om at være i bevægelse. Katja Bjørn har til udstillingen omdannet hele gallerirummet til en stor skulpturel videoinstallation, som publikum kan bevæge sig rundt i.Henlagt i mørke viser videoinstallationen en gruppe mennesker, der flytter rundt på skulpturelle genstande, der glimtvis oplyses og highlighter deres bevægelser. Videoinstallationen sætter dermed fokus på selve skønheden i bevægelsen.